Glædeligt Nytår....

fredag den 30. december 2011


Starten på et nyt år….. et nyt kapitel….

Jeg sidder altid og kigger tilbage på året der gik her op til årsskiftet.  Jeg bliver helt nostalgisk men i år specielt, bliver jeg også klar til at lukke dele af det gamle kapitel ned og lukke låget for altid. Det skal jeg, nu skal jeg videre.

·         2011 har været året hvor jeg foretog et valg karrieremæssigt og skiftede boldbane.
·         2011 var året hvor jeg kom på benene igen efter en hård tur med stress og udbrændthed.
·         2011 var året hvor jeg kom til skade med min ryg og mit bækken og er den dag i dag ikke mobil og har smerter 24/7.
·         2011 var året hvor jeg fik et fantastisk nyt og spændende drømmejob.
·         2011 var året hvor min prinsesse blev 2 år.
·         2011 var året hvor jeg havde 3 års bryllupsdag med min fantastiske mand.
·         2011 var året hvor gamle venskaber blev genfundet.
·         2011 var året hvor jeg fik gang i min blog og mødte nogle skønne blog tøser.
·         2011 var året hvor min søster blev gift på rådhuset og nu venter sit første barn.
·         2011 var året hvor jeg har kæmpet hårdt for at komme tilbage og blive mig selv igen.
·         2011 var et år jeg er meget taknemmelig for.

I 2012 vil jeg:

·         Tabe mig 20 kg, efter min stress nedtur er der røget 20 kg på og det skal væk nu.  Jeg har fra uge 1 til uge 26. Min motivation er:
o   Ferie med svigerforældrene i uge 26 ( Jeg skal absolut ikke ses i badetøj som den flodhest jeg er  nu!!!! )
o   Min søsters kirkebryllup ( Jeg vil kunne være i en flot kjole )
o   Jeg vil ikke være gravid og overvægtig!!!!
o   Jeg vil have det godt med mig selv igen!
·         Jeg vil blive rask i ryggen og bækkenet.
·         Jeg vil have mig en ny tlf, gerne en Iphone.
·         Jeg vil gå i smartere tøj og pleje mig selv meget bedre.
·         Jeg vil på et keramik kursus.
·         Jeg vil have en kæresteaften med min mand 1 gang om måneden.
·         Jeg vil være den gamle Kathrine igen.
·         Jeg vil være den bedste mor for Alberte.

Nogle af målene er nok nemmere end andre, men det vigtigste er det første og det sidste. Jeg skal klare det den her gang, jeg har gjort det før og det skal lykkedes. Nu har jeg gået i 2 år og ikke kunne passe alt tøjet oppe i skabene. Jeg har ikke haft overskud før men det har jeg nu og nu skal det være, ingen vej udenom Fru. Kaptain!



Farvel 2011 og velkommen 2012.
Jeg ønsker dig et rigtig glædeligt nytår :o)

Julen 2011

Sikke en fantastisk skøn jul vi har haft igen i år. Endnu engang glædes man over, hvor berigende det er at være i familiens skød. Jeg håber I alle har haft en hyggelig jul . Vi har brugt juledagene på at hygge os, spise en masse julemad, leget med alt det nye legetøj, slappet af og sovet længe. Alt det der hører julen til.




Vi startede dog den 24 december med at sige farvel til vores 3 år gamle opvaskemaskine. Efter vi havde været i haven for at lege, med den rutschebane julemanden havde sat ude i haven kom vi ind til dette syn #!!%???##!!! Argggggg!!!!
Min far blev hidkaldt og der gik nærmest sport i at få den til at virke, så da jeg tog i kirke sammen med Alberte og oldefar stod de stadigvæk og makkede med den og fik lige pludselig meget travlt med at få skrællet kartofler.

Julemanden kom og han fik både kys og krammer af Alberte, det var så stort. Da han bankede på, åbnede hun døren og sagde " kom ind julemand" som om hun bare kendte ham :o) Det var så sødt og ens hjerte smelter bare når man står der, i sådan et stort øjeblik.

Efter et overdårende julebord med den lækreste and skulle julegaverne under juletræet og det forstod Alberte, så hun gik ivrigt i gang.

Alberte var meget spændt på at give hendes hjemmelavede julegave til bedsterne og olderne.






Det hjemmelavede køer var et hit og alle blev så glade for Albertes hjemmelavede julegave.

Men nu skal der slappes af så vi er klar til en hyggelig nytårsaften i morgen :o)
Kh Kat

Syltede Nisserumper...

lørdag den 17. december 2011

Så kom dagen hvor Alberte selv tog sin ble af og satte sig på potten og tissede -  helt af sig selv og uden vi overhovedet havde snakket om. Så var Mor STOLT :o) Så nu må vi vist hellere gribe den og begynde at potte træne :o)

Udover det startede min weekend med at jeg modtog den smukkeste godbedrings buket blomster fra mine søde elever, der står endda på kortet at de savner mig :o) Det varmede bare så meget og det var den bedste måde at starte weekenden på :o)


Jeg har hele julen gerne ville lave syltede nisserumper, jeg syntes de hygger på julebordet,som julepynt og ville også gerne have brugt dem som værtindegaver. Men jeg har ikke fået det gjort i år pga ryggen og nu også bækkenet, så det må vente til næste år. Men jeg har lånt min mors, så den vil jeg da lige vise frem, måske er der andre der kan få glæde af denne søde ide :o)




 ( Der er vist en lille nisse med fedtede fingere der har haft fat i glasset, eller det skulle vel aldrig være Alberte..... )

God weekend, jubii nu er der kun 1 uge til juleaften :o)

Kh
Kat


♥ Julekort 2011 ♥

torsdag den 15. december 2011

Så blev årets julekort sendt ud til vores skønne familie & venner 





   KH
Kat                                                

Lexington ♥

onsdag den 14. december 2011

Jeg elsker LEXINGTON og da jeg modtog deres nyhedsbrev i dag, blev jeg 100%  i julestemning bare af at se på deres skønne billeder.

Så dem vil jeg da dele med jer :o)









Tror nok der kan blive til mange ønsker på ønskesedlen, de næste mange år :o)

God dag  :o)
Kh Kat

Til den største stjerne...

tirsdag den 13. december 2011

Kære Mormor,

I dag er det din fødselsdag. Jeg håber de forstår at fejre dig oppe i himlen.
Jeg tænker på dig, og det gør helt ondt i hjertet, så meget som jeg savner dig.

Vi ses i aften 


Kærlige hilsner

fra mig

Der er ikke rigtig jul før.......

fredag den 9. december 2011

Jeg har hørt den her 1000 gange og jeg elsker den hvert år  :o)


God aften ude i stormvejret :o)
Kh
Kat

Hjemmebagte pebernødder a la lagkagehuset...

onsdag den 7. december 2011

Jeg plejer som regel at undgå pebernødder, jeg syntes de er rigtig kedelige i smagen og det er ikke så tit man får serveret dem hjemmebagte. Men jeg besluttede mig nu alligevel, for at bage dem sammen med Alberte, da jeg mente at jeg lige kunne holde til det med ryggen. Men men med, man bliver jo klogere og jeg kan så takke mig selv for smertehelvede resten af dagen :o( men hvad gør man ikke for lidt juletraditioner i sin lille familie.





Hver gang jeg søger inspiration til hyggemad, gæstemad,dagligmad eller bagning bruger jeg altid bloggen NewyorkerByHeart.

Denne gang lånte jeg denne her opskrift :o)

Pebernødder a la Lagkagehuset:

250 g smør

250 g sukker

1 tsk. stødt ingefær

1 tsk. kanel

1 tsk. hvid peber

1 tsk. kardemomme

1 tsk. bagepulver

1 tsk. natron

1 dl piskefløde

500 g mel

Smør og sukker piskes sammen med en el-mikser, til sukkeret er pisket godt ud. Piskefløden piskes i (laveste hastighed i starten!!). Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen, til der fåes en nogenlunde fast dej. Ælt det sammen med hænderne. Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger. Skær dem i små stykker (ca. 1 cm.) lange og tryk dem let sammen i toppen. Sæt på bageplader – de flyder ikke meget ud, så de kan sættes nogenlunde tæt. Bages i ca. 10 minutter (kun ca. 7-8 minutter i min ovn ved almindelig varme) ved 200 grader, de skal ikke blive alt for brune og pas på at de ikke får for meget under bunden.

Moms, de smager simpelthen så dejlige og det er jeg vist ikke den eneste der syntes :o)




Hermed er denne skønne opskrift, givet videre til jer. God fornøjelse :o)

Kh
Kat

Puff hvor kan man finde....

søndag den 4. december 2011

Se lige her, er de ikke for lækre. Sådan en eller et sæt kunne jeg godt tænke mig under juletræet i år :o)



Flere billeder findes hos PetreaV

God 2 søndag i advent, her fejres den med 2 dags omgangssyge.

KH
Kat

Så kom posten..

torsdag den 1. december 2011

med den skønne adventsgave, jeg vandt i en give away fra hyggetrolde & bulderbasser. Den skal vi helt sikkert nok få glæde af her i december :o) og se lige hvor fint den var pakket ind :o)




og ikke nok med det, så havde jeg besøg af en rigtig skøn person i dag,en som jeg har lært at kende gennem blogland. Det er noget underligt noget, at møde en person bag en skærm og når man så mødes, så svinger kemien bare sammen og det føles som om vi altid har kendt hinanden.
Hun havde denne skønne gave med til mig, den skal pynte mig hele julen :o)




Jeg beklager den dårlige billede kvalitet, men jeg har stadigvæk ikke fået lavet linsen på mit spejlrefleks kamera og bruger derfor det gamle digital :o)

God 1. December :o) Jubiiii, nu er det snart jul :o)

Kh
Kathrine

Jeg må lige.....

tirsdag den 29. november 2011

Slå et slag for Drink me Chai. Den er bare så lækker, jeg er en af dem der ELSKER chai latte, men som ikke selv har fået taget mig sammen til at lave mit eget blend. Så jeg var rigtig heldig at min søde svigermor havde tænkt på mig og bragt en med sig fra københavn til nordjylland :o)



Prikken over iét er helt sikkert at Nespressomaskinen laver det bedste skum :o)Uhm, det er moms.

Er helt sikker på jeg kommer til at blive stor forbruger af Drink Me Chai latte, skulle nogle af jer blive fristet kan de købes her hos delikatessehuset.

Adventspakke til mig...

mandag den 28. november 2011

Jeg har vundet en skøn give away fra hyggetrolde & bulderbasser .


En fantastisk SHUFFLEbook - JUL, som indeholder 24 julesange og 5 juleopskrifter. Den glæder jeg mig til vi skal jule hygge med i december :o)


Tusind tak til Tina som har den skønne blog hyggetrolde & bulderbasser

Traditioner....

torsdag den 24. november 2011

Her til aften har manden og jeg hygget med at lave adventskrans og kalenderlys. Manden min laver altid kalenderlyset og jeg adventskransen. I år har jeg lavet en meget enkelt adventskrans, ryggen driller mig så jeg må få det bedste ud af det jeg kan holde til, og jeg er meget tilfreds med vores resultater :o)









Jeg elsker traditioner og den første juletradition vi lavede, var at lave vores adventskrans og kalenderlys sammen, det er ikke så vigtigt hvordan det ser ud. Det handler bare om at hygge sig. Næste år skal Alberte helt sikkert være med :o)

Nu skal skal det altså være.....

tirsdag den 22. november 2011

Nu har der altså sneget sig lidt julepynt ind i Villa Dallbo.
Jeg kunne ikke vente mere, JULEN er min favorit tid, jeg elsker alt hyggen der er i julen, sammen med familien og dejlige venner. Men i år glæder jeg mig især, fordi Alberte nu forstår hvem julemanden er, og det er jo bare så hyggeligt, jeg elsker at lave små overraskelser for hende i den tro, at det er julemanden og nisserne der har været på spil :o)







For mig er julen rød og grøn. Jeg syntes ikke julen handler om mode og men om traditioner. Jeg syntes det er fedt med nye farver og ideer, men jeg tror altid at julen vil være rød herhjemme, men måske med et lille bette twist... Hvem ved...? :o)

Åhh, men nu, midt i alt julepyntningen er jeg bare blevet så træt af min stue, der skal ske noget nyt. Nye møbler, ny stil, ny indretning..... Det må bliver til foråret, nu skal der julehygges :o)