Sømosen....

søndag den 18. september 2011

Sidste søndag tog vi en tur ud i sømosen ved storskoven i Dronninglund, hvor der var lavet aktiviteter som i de gamle dage.
Der var bygget en gammel landsbygade med forskellige håndværkere, der var opsat en landsby scene, en landsbykro, der var tivoli, såpåkone og madsteder. Hvis man gik en tur rundt om mosen, sad der personer klædt ud og man kunne nemt sætte sig ind i hvordan der engang har været en masse liv i sømosen. Det er faktisk spændende hvis man sætter sig ind i hvad der foregik tilbage i tiden i sømosen. Vi sluttede eftermiddagen af med en omgang vafler lavet over bål og et glas rød saftevand.
Senere da vi havde spist aftensmad, ville Alberte gerne en tur ud i det nye legehus, så hun rendte ud i haven og hyggede sig, selvom det regnede en lille smule :o)

Lidt Historie:
Fra 1860'erne var Sømosen vintertilholdssted for et fremmed befolkningselement af mørklødede folk, som hovedsageligt kom hertil fra Ditmarsken.
Det menes, at de oprindeligt stammer fra Indien ligesom sigøjnerne og gennem mange hundrede år langsomt har bevæget sig mod Europa og undervejs i nogen grad tilpasset sig de levevilkår og skikke, der herskede, hvor de slog sig ned.
Det vides også, at en del af dem har været lejesoldater gennem flere generationer i danskhvervede regimenter i vore hertugdømmer Slesvig-Holsten, dengang det var en almindelig profession. Sigøjnere var de ikke, selv om de lignede.
De ernærede sig som artister, markedsgøglere, akrobater, dyreforevisere, musikanter og kræmmere, ved kurvefletning, betling osv.,og standardudrustning i næsten alle familier var en skærslipperbør. Disse aktiviteter kunne kun udøves om sommeren.
At de netop slog sig ned på dette øde, afsidesliggende sted er nok ikke helt tilfældigt.
Deres fremmede racepræg og ganske specielle væremåde har været årsag til, at de ønskede sig en form for isolation, og i Sømosen har de for en krones penge kunnet erhverve retten til en grund i 49 år og har således haft en fast bopæl, de kunne ty tilbage til, når kulden sent på efteråret fortrængte dem fra landevejene.
Her boede de i simple jordhuler eller hytter bygget ind i skrænter. De betragtede Sømosen som deres hjemsted og følte sig knyttet til stedet og dermed også til Danmark.

I næsten 90 år boede der således mennesker i Sømosen.I dag ligger dette område øde hen. Men man kan stadig se ganske mange spor og mærker efter de Rejsendes beboelser. I dag er her stille og fredeligt og helt forskelligt fra for godt 100 år siden, da omkring 40 familier levede her om vinteren og hvor Sømosen summede af liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar