Hjemmebagte pebernødder a la lagkagehuset...

onsdag den 7. december 2011

Jeg plejer som regel at undgå pebernødder, jeg syntes de er rigtig kedelige i smagen og det er ikke så tit man får serveret dem hjemmebagte. Men jeg besluttede mig nu alligevel, for at bage dem sammen med Alberte, da jeg mente at jeg lige kunne holde til det med ryggen. Men men med, man bliver jo klogere og jeg kan så takke mig selv for smertehelvede resten af dagen :o( men hvad gør man ikke for lidt juletraditioner i sin lille familie.





Hver gang jeg søger inspiration til hyggemad, gæstemad,dagligmad eller bagning bruger jeg altid bloggen NewyorkerByHeart.

Denne gang lånte jeg denne her opskrift :o)

Pebernødder a la Lagkagehuset:

250 g smør

250 g sukker

1 tsk. stødt ingefær

1 tsk. kanel

1 tsk. hvid peber

1 tsk. kardemomme

1 tsk. bagepulver

1 tsk. natron

1 dl piskefløde

500 g mel

Smør og sukker piskes sammen med en el-mikser, til sukkeret er pisket godt ud. Piskefløden piskes i (laveste hastighed i starten!!). Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen, til der fåes en nogenlunde fast dej. Ælt det sammen med hænderne. Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger. Skær dem i små stykker (ca. 1 cm.) lange og tryk dem let sammen i toppen. Sæt på bageplader – de flyder ikke meget ud, så de kan sættes nogenlunde tæt. Bages i ca. 10 minutter (kun ca. 7-8 minutter i min ovn ved almindelig varme) ved 200 grader, de skal ikke blive alt for brune og pas på at de ikke får for meget under bunden.

Moms, de smager simpelthen så dejlige og det er jeg vist ikke den eneste der syntes :o)




Hermed er denne skønne opskrift, givet videre til jer. God fornøjelse :o)

Kh
Kat

3 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud!! Men hvor er det synd for dig, at du skal døje så meget med din ryg, og smerter - føler med dig. Jeg håber at du trods alt får en god december sammen med din familie. KH Louise

    SvarSlet
  2. Ser hyggeligt ud ;-)
    Men det er da træls med din ryg, god bedring ;-)

    SvarSlet
  3. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet