Så er der hyldeblomstsaft......

tirsdag den 28. juni 2011

I dag har vi været på mol hos min søde kusine. De bor på et nedlagt landbrug med en masse skøn natur og har masser af hyldeblomster. Så da hun ringede og fortalte de var sprunget ud, sprang jeg afsted :o)
I dag har jeg lavet to varianter, den almindelige og en med jordbær og hyldeblomst. Jeg skulle have lavet en portion med mynthe med løb tør for citronsyre, så det bliver i morgen.
Dagen i dag sluttede af med et dejligt karbad fyldt med lavendel - Jeg sover så godt efter en halv times dasen i det varme vand :o)

Vi har været på tur...

Vi var nemlig i Fårup Sommerland i søndags sammen med familien.
Det er nu så hyggeligt og man ser sig selv blive barn igen og mærke sus i maven på rutchebanerne og hoppe rundt på hoppepuder. Alberte hyggede sig og prøvede alle de ting hun kunne, men en ting der var favoritten var rideturen på hestene, så dem prøvede vi nogle gange :o) Desværre var solen ikke helt fremme så badeland må vente til en anden god gang og mon ikke det bliver den her sommer.... :o)

Nå, nu er morgenkaffen indtaget
og efter lidt blogsurfing må jeg hellere igang med dagens projekter.
I må have en fantastisk dejlig dag.
KH
Kat

Lidt nyt....

onsdag den 22. juni 2011

På trods af Albertes mave, lægebesøg og blodprøver på sygehuset har der også været tid til hygge i denne her uge. Det er der altid og det skal der altid være plads til.
Vi har hentet Hr. Kaptain fra arbejde med skovturskurv, været ude og plukke hyldeblomster, tegnet masser af tegninger, sunget sange og læst en masse bøger. Derudover havde jeg dagen i dag for mig selv og fik syet lidt nye puder til sofaerne. Nu går jeg og glæder mig til krea hygge / sykursus med dygtige bloggere fra Nordjylland ( Læs tidligere indlæg )

God aften til alle jer derude.

KH
Kat

Til Lene & Dorthe :o)

Jeg kan åbenbart ikke kommentere så hermed min kommentar til jeres kommentare :o)

Det lyder bare helt fantastisk :o) Sikke en masse erfaringer at lære af, så vil jeg glæde mig til krea hygge ved Lene med Dorthe som underviser :o)Åhh, hvor jeg bare glæder mig :o)

Efterlysning: Sykursus i Nordjylland :o)

tirsdag den 21. juni 2011

Nu hvor jeg surfer rundt i det skønne blogland, kan jeg se at der er mulighed for at deltage i sykursus hvis man bor i kbh, Odense eller Århus hos dygtige bloggere.
MEN MEN MEN, jeg bor i Nordjylland og jeg vil rigtig gerne lære at sy, jeg har undersøgt aftenskole osv men der er intet. Så jeg tænkte på om der er nogle af jer fra nordjylland der har kendskab til syskursus eller om der er en der vil tjene en skilling på at lære mig at sy en gang om ugen eller en weekend hver måned eller andet, for jeg vil så gerne lære det............

Ellers har der været lidt stille på min blog, jeg har haft prinsessen hjemme i et par dage. Hun har i nogle uger klaget over mavesmerter og i dag var hun så på sygehuset og få taget blodprøver. Sej, som hun er sad hun bare og spurgte " hvad er det" "hvad er det" og var meget interesseret i hele oplevelsen, mens moderen stod med en klump i halsen.

Jeg har fået en rigtig dejlig nyhed i dag, men den venter jeg lige lidt med at dele med jer :o)

I må have en rigtig dejlig aften, så håber jeg, at jeg med dette indlæg, finder mig et sykursus :o)

KH Kat

Nyt køkken til prinsessen ♥♥♥

lørdag den 18. juni 2011

Alberte skulle have et køkken så hun kunne lave mad samtidig med far og mor. Jeg syntes det skulle være et, vi selv skulle lave istedetfor et købekøkken, så efter lidt inspiration på nettet valgte vi denne her model.

Men helt ærligt :o) det begynder altså at blive lidt svært at blive ved med at finde plads til alle de legesager :o) Vi bor i et 2 etagers hus og derfor har Alberte alle sine ting nede i stuen, da hun ikke er stor nok til selv at kravle op og ned af trappen uden vi går bagved og sikre os hun ikke falder.
Så vi har bobles hulen, bord med stol, sækkestole og diverse legesager og nu også et køkken i underetagen, men det er jo også super skøt at sidde og betragte prinsessen når hun leger og hygger sig :o)
Nu skal vi så bare finde en løsning, så ledningerne ikke hænger over hendes køkken og så skal jeg have syet et forhæng dertil :o)

Jubiiiiii.....

mandag den 13. juni 2011

Jeg har vundet en give away fra Velkommen hos indretning med farver.
Tænk at man ovenpå sådan en skøn pinseferie, er så heldig at vinde denne skønne give away. Jeg glæder mig rigtig meget til postmanden kommer med den skønne grå skjorte, for den skal helt sikkert bruges til en masse hyggestunder i løbet af sommeren.




Nu vil manden og jeg igang med at kokkerere noget lækkert spise imens vores prinsesse får en dejlig lur, man bliver jo lidt træt efter et par timer i svømmehallen.

Til alle jer skønne bloggere der læser med, I må have en rigtig dejlig aften.
KH
Kat

Jeg elsker min familie...

søndag den 12. juni 2011

Og hele weekenden har den stået på hygge med vores skønne familie.
Fredag startede vi weekenden med grill og hygge hos nogle af vores dejlige venner. Lørdag var vi til familiefest ved min Moster & Onkel, som havde valgt at slå runde fødselsdage og bryllupsdag sammen til en stor havefest for deres familie, venner og naboer. Det var i de samme smukke omgivelser vores bryllup blev holdt for snart 3 år siden, så det bragte nogle fantastiske dejlige minder frem fra hjertet ♥.
Det var så hyggelig en havefest, man kunne mærke at alle gæster bare nød at være der, så stemningen var fantastisk. Lækker mad, sumobrydning, is på plænen. Rundt om i haven kunne man lave forskellige aktiviteter bla. spille kongespil og forskellige brætspil. Der blev danset og festet til den lyse morgen, men der lå vi for længste og puttede under dynen med prinsessen i smørhullet ♥.
Søndagen startede med super dejlig og hyggelig brunch ved min skønne Søs og Peter, derefter var det ren rå hygge i haven ♥ Det har været en fantastisk dejlig weekend i familiens og hyggens tegn ♥ og Alberte har nydt det i fulde drag ♥.
Der kommer lige lidt stemningsbilleder fra vores weekend.
I må have en dejlig aften og en skøn fri mandag ♥.
KH
Kat

Jeg må have hjælp til at linke...

tirsdag den 7. juni 2011

Så sidder der nogen og læser med, der lige har 5 min, så må du meget gerne skrive og forklare hvordan jeg ligger et link ud i siden af min blog på en eks.give away....

Men indtil jeg har lært det, så skriver jeg det her :o)
Den skønneste give away hos http://groovybabyandmama.blogspot.com/ som jeg virkelig gerne vil vinde :o)

KH
Kat

Det var Hjallerup Marked for i år....

Så er Hjallerup Marked slut for i år, og jeg er meget meget træt efter en uge med gode oplevelser og fantastiske mennesker.
Udover at have en stand er vi også begge frivillige på marked, så der har været nok at se til. Jeg har dog måtte sidde meget da jeg stadig er meget mærket af min diskusprolaps og har ikke kunne deltage helt så meget som der var planen, men det er heldigt at vi bor så tæt ved, at det var nemt for mig at tage hjem når det blev lidt for meget. Derudover har vi jo også Alberte, som der skulle hygges om, så der har været meget at se til men på den helt gode måde :o)

Jeg ved ikke helt om jeg er klar igen næste år, jeg tror måske jeg hellere vil sælge af mine ting på nettet og dedikere mig endnu mere som frivillig på markedet. Man er vel lidt ærekær over sit arbejde og det gjorde lidt ondt i hjertet at se hvordan alle skulle pille og rører ved ens ting, hvor meget sandstøv der hele tiden landede på tingene osv. Men det har været en rigtig god oplevelse når alt kommer til alt.

Her er lige nogle stemningsbilleder fra nogle gode dage..