På en dag med grå skyer...

mandag den 25. juli 2011

I dag pakkede vi en picnic kurv og drog afsted. Vi kørte til det smukke smukke Stines minde ved Mariager fjord og kørte hele vejen rundt så vi endte i mariager. Der i de smukke omgivelser sad vi og spiste vores frokost, det er så fantastisk smukt. Vand og smukke skibe, søde små by huse med masser af charme og sjæl, Ja jeg er helt solgt til stanglakrids :o)
Mit kamera er desværre gået i stykker, så jeg har lånt lidt billeder fra nettet :o)




Jeg burde men jeg......

lørdag den 23. juli 2011

Jeg burde rydde bordet efter aftensmaden, men jeg tog mig selv i at sidde og stirre ind i fjernsynet med tårene løbende ned af kinderne... Det er så forfærdenligt, unge mennesker der mister livet alt alt for tidligt, forældre der mister deres elskede barn, bedsteforældre og søskende der mister en de har i deres hjerte nær, venner og klassekammerater der mister en god ven - det er så forfærdenligt og jeg er så ked af det på deres vegne og sender alle mine tanker til dem er er i himlen R.I.P og til dem der står tilbage med sorgen, jeg føler med jer.

Hamburg & Frau Tulpe...

fredag den 22. juli 2011

Jeg har været i Hamburg, FED FED BY!!! Rundt på vores sightseeing faldt jeg over denne her skønne stof butik FRAU TULPE .


De havde de skønneste stoffer og gode ideer, så det vil jeg da dele med jer.

God shoppelyst ;o)

KH
Kat

Ferie Ferie Ferie.....

fredag den 15. juli 2011

Så er der dælem dulme dytme ferie... 3 uger med sine 2 guldklumper, hvad mere kan man forlange. Vi skal hygge, slappe af og bare nyde livet, godt nok bliver jeg nødt til at kigge lidt i nogle bøger, jeg har nemlig fået nyt job som handelsskolelære, hvilket jeg aldrig har prøvet før, jeg kommer nemlig direkte fra erhvervslivet så det bliver en helt ny verden for mig, men en fantastisk ny verden og jeg glæder mig helt enormt.
Men nu skal der hygges efter et hektisk år og det er blevet fejret med en omgang sushi.
God sommer til alle I dejlige bloggere.
KH
Kat

Alderen trykker.......

mandag den 11. juli 2011

Pu ha, i lørdags var manden og jeg afsted til hver vores polterabend. Jeg havde lavet lækker brunch til tøserne, og derefter var vi afsted hele dagen. Det var en skøn dag, vejret var med os og vi hyggede os hele dagen og natten... Men pu ha, hvor kan jeg ikke holde til det mere, vi var igang fra kl. 6.00 til kl.3.30, så kaldte min seng på mig og så snart mit hoved landede på puden snork sov jeg. Alberte havde været på mini ferie ved mormor og morfar fra fredag aften til søndag middag. Det er første gang hun har sovet ude i to nætter og vi savnede hende noget så forfærdenligt, så vi var hurtigt oppe næste dag og efter hyggelig morgenmad hos vores søde venner skyndte vi os hjem og hente prinsessen.
Jeg ved ikke hvordan men uanset hvor trætte vi er så har vi bare altid overskud til at lege og hygge med Alberte, man må have nogle skjulte depoter med energi eller også er det bare kærligheden der får en til at glemme alt andet, så vi fik fyldt det nyindkøbte badebassin og slået et lille telt op i haven og så blev der hygget og krammet hele dagen. I dag har Alberte feber så vi er lidt trætte sammen.











Så er der sødt til ganen...

søndag den 3. juli 2011

I aften fik jeg lavet saften færdig. Jeg lavede 3 varianter, hyldeblomst med citron, hyldeblomst med Danske jordbær og hyldeblomst med mynthe fra haven. Smagsprøverne smager fantalastisk ;o)
Jeg brugte resterne til at lave hjemmelavet marmelade, så nu kan sommerhyggen bare komme an - Vi er helt klar ♥




Min fremgangsmåde:

Hyldeblomstsaft:

(ca. 1,5 l)
20-30 hyldeblomstskærme
2 økologiske citroner (samt evt. 500g Danske Jordbær eller en håndfuld mynthe )
2 spsk. citronsyre
650 g. sukker (evt. rørsukker)
1 l vand

1. Skyl og rens skærmene, og put dem i en stor gryde el.lign. beholder med låg.
2. Skyl citronerne, og skær dem i skiver. Læg citronerne i gryden.
3. Bland citronsyren med sukkeret, og opløs blandingen i kogende vand. Hæld sukkerlagen over skærmene, læg låg på gryden, og lad saften trække i køleskabet i 4 dage.
4. Si saften, og hæld den på rengjorte flasker.

Hyldeblomst marmelade:
Her bruges kvaset fra hyldeblomstskærmene, så du laver marmeladen sammen med saften.

Ingredienser

Kvaset fra hyldeblomst-
saften (ca. 300 g)
½ økologisk vaniljestang ( Kan undlades )
150 g sukker
2 spsk konc. hyldeblomstsaft (se opskriften på modsatte side)
Atamon
1 sylteglas med låg

Fremgangsmåde

Blend hyldeblomstkvaset (inkl. citronskiverne) i 1 min.

Flæk den halve vaniljestang på langs og skrab kornene ud.

Kom det blendede kvas i en gryde med sukker, hyldeblomstsaft, vaniljekorn og -bælg og kog det ind til en ensartet masse ved middel varme i ca. 10 min. under omrøring.

Afkøl marmeladen, fjern vaniljebælgene og hæld marmeladen i atamonskyllede glas.

Serveres til lidt god ost, lækre boller eller hjemmebagt knækbrød.

God fornøjelse :o)

KH
Kat

Den skønneste krea dag.....

fredag den 1. juli 2011

I går var jeg til kreadag hos Lene fra bloggen livetsomsådan. Hvor var det skønt at møde sådan nogle skønne tøser og ihhh altså hvor vi hyggede os. Der blev hæklet, syet, snakket og hygget. Jeg gik i gang med at sy en kjole til Alberte. Da jeg er helt ny ved symaskinen var jeg så heldig at få hjælp af Dorthe, som er super dygtig, så bedre støtte får jeg hvis ikke. Jeg glæder mig allerede helt vildt til torsdag i uge 32, hvor vi skal mødes igen.

Inden jeg tog til krea dag, var jeg ude og hente Albertes nye dukkevogn. Jeg glæder mig rigtig meget til at få sat den i stand og til at få syet sengetøj til dukkerne :o)

Her er lidt billedspam af det jeg nåede af kjolen, den nye dukkevogn og de super fine kreagaver jeg fik af Lene





.

I må alle have en rigtig dejlig weekend.
KH
Kat