Ægte Hjerte veninder....

tirsdag den 10. januar 2012



Jeg har kendt 8 skønne tøser siden vi alle var 11-12 år. Vi har været igennem alt sammen fra vi var børn, teenager og nu som voksen. Vi boede alle i den samme by og har altid mødtes 1 gang om ugen til vores " tullesamlinger" og dem forsøger vi stadig at holde, selvom det desværre ikke bliver så tit. Nu er der børn, job og nogle af tøserne bor langt væk, så det kræver lidt planlægning når vi skal ses.
Selvfølgelig er der nogen der snakker mere sammen, og det er helt ok. For vi får jo det bedste ud af hinanden. Men det er skønt at have så mange dejlige betænksomme skønherlige tøser i mit liv. Hver og en har en særlig plads i mit hjerte og jeg har en historie sammen med hver og en.
Den sms eller det telefon opkald fra dem, hvor de husker jeg skulle på sygehuset, eller til en jobsamtale, deres interesse for Prinsessen - den betyder alverden for mig og varmer mit hjerte hver gang.
Denne her weekend har jeg brugt i deres selskab, med spil, sladder, en masse grin, spillet spil, set kærligheds film og masser af dejlig mad og rødvin. Jeg har nydt det så meget jeg kunne med min dårlige ryg og det var så skønt, for jeg er ved at være godt træt af bare at være hjemme og slappe af og passe på mig selv, så det var dejligt med luftforandring.

Tak for en skøn weekend tøser.

God aften ude i blogland :o)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar