Min historie....

torsdag den 29. marts 2012


1 år i smerter.......

Dette er ikke en sygdoms blog, men jeg vil alligevel skrive dette indlæg da det kan være at andre får glæde af det….

Den 9 marts 2011 kommer jeg til skade på arbejdet, jeg er ved at løfte på noget inventar og får lavet et vrid. Dagen efter har jeg så store smerter og lægen henviser mig til en fysioterapeut. Efter ca.4 behandlinger hvor fysioterapeuten faktisk ikke kan røre ved mig på af smerter i lænden og pga. at iskasnerven sidder i klemme i venstre side og mit ben sover fra hoften og ud i tæerne og jeg bare græder og græder af smerter. Hun kontakter lægen som får mig henvist til diskus ambulatoriet. Jeg får taget et røntgen billede af ryggen og der er en diskusprolaps. Jeg kommer i behandling ved sygehusets fysioterapeut og vi snakker meget om at mit nuværende job ikke er godt for mig. Jeg får det bedre med de øvelser vi laver og er så heldig at få nyt job som underviser. Vi stopper min behandling på sygehuset og jeg starter i det nye job i august.

Allerede efter ganske kort tid begynder smerterne i benet igen, jeg har 40 min i bil til og fra arbejde. Mit ben sover igen fra hoften og ud i tæerne. Jeg ringer til sygehuset og starter igen min behandling, de mener jeg skal sygemeldes men det vil jeg ikke, da jeg lige er startet op på mit nye drømmejob. Smerterne bliver større og er der hele tiden. Når jeg er på vej hjem fra arbejde kan jeg næsten ikke bruge venstre ben og får kvalme og skal kaste op af smerter. Men jeg fortsætter, selvom sygehuset stadig vil have mig sygemeldt så mit ben kan få ro.

 I november, bliver det for meget for mig og jeg bliver sygemeldt, jeg fortsætter min behandling inde på sygehuset, jeg får af vide at jeg skal ligge mig hjemme og holde mig i ro. Jeg får stærke smertestillende piller som kun tager toppen af smerterne. Som tiden går begynder jeg også at få nogle øvelser jeg skal lave hjemme, men intet hjælper. Jeg kommer i MR scanning, den viser at jeg har en diskusprolaps men det er ikke den der giver mig smerterne, det er mit bækken der er låst og derved sidder nerven i klemme. Jeg skal igen holde mig i ro og efter samtale med lægen får jeg af vide at jeg skal gå i fodtøj der hæver min vrist og jeg skal gå rigtigt med foden osv, intet der hjælper på min situation med smerter. Fysioterapeuten fortsætter med at vise mig øvelser jeg skal lave hjemme og samtidig skal jeg holder mig i ro.

Smerterne bredder sig til begge mine fødder som føles brækket når jeg går.  Jeg får af vide at jeg skal prøve at vride mine hænder rundt om foden. I starten af marts mener fysioterapeuten ikke at vi skal lave en ny tid, jeg får at vide at de max må se patienterne 8 gange og vi har set hinanden i et år så det er meget mere end 8 gange, så vi aftaler at jeg kan ringe hvis det bliver helt slemt. Det gør det og jeg ringer og fysioterapeuten vil sende en ny tid til lægen til mig, det var den 15 marts og jeg har ikke hørt noget endnu. Jeg havde nemlig en tid den 20 april, så jeg er sikker på at det er den tid jeg får, selvom jeg ringede ind som aftalt og fortalte at mine smerter var ulidelige igen, så må jeg bare vente en måned med at komme til lægen!

I januar begynder jeg udenom sygehuset at gå til kiropraktor, han er enige med sygehuset om at det er bækkenet og viser mig en lille film hvor jeg ser hvordan en nerve der sidder i klemme ser ud. Det giver mig lidt mere forståelse for hvad det er jeg går og kæmper med, han prøver at løsne mit bækken og det hjælper mig også, men kun 20 min efter hver behandling. Han anbefaler mig at begynde til pilates og det gør jeg.

JEG ER FRUSTRERET!!!! Og har meget dårlig samvittighed overfor mit arbejde og samtidig har jeg jo også svært ved at klare de daglige gøremål hjemme og læsser meget over på min mand. Han klager aldrig og er 100% hjælpsom og forstående og jeg tror det er mig der havde det værst fordi jeg ikke føler at jeg slår til nogen steder og meget bekymret for om jeg kan vende tilbage på arbejdsmarkedet og hvad med barn nr.2…. og hvad med resten af mit liv…..

Jeg begynder at søge på nettet og det samme gør mine forældre, min mor læser så om osteopati.
Osteopati er en medicinsk videnskab, der tager sit udgangspunkt i de traditionelle medicinske fag som Anatomi, Fysiologi, Patalogi, Neurologi, Biomekanik, Embryologi, Radiologi m.v.
  
Osteopati er undersøgelse/behandling/integration af flg. systemer i kroppen:
Muskel-Skelet systemet
Fascie-Bindevævs systemet
Cranio-Sacral systemet

I tirsdags var jeg til min første behandling, jeg havde fået en dobbelt tid da der var meget at tage fat på. Jeg har aldrig skreget og svedt så meget pga smerter da vi gik i gang. Han startede i bugen hvor jeg havde ubeskrivelige smerter og så fortsatte han i hele venstre side. Da vi startede behandlingen havde jeg rigtig ondt, da jeg gik derfra var mine smerter væk, jeg var træt og havde lidt hovedpine. I dag er det torsdag, jeg har cyklet med prinsessen i dagpleje onsdag og torsdag, jeg var til pilates i går og jeg har stadig ikke smerter 7 – 9 – 13 :o)



Så alle I der går og døjer med det ene og det andet, vil jeg virkelig anbefale Ostepati. Jeg tror på det er vejen frem. Jeg har det i hvert fald rigtig godt og tog mig selv i at være glad i går, sådan rigtig glad igen. Hvor er det skønt at kunne bevæge sig uden at være tynget af smerter.
Jeg fortsætter min behandling og for første gang tror jeg på at jeg bliver frisk igen. Det gør mig lykkelig helt ind i hjertet, for smerterne har godt nok frataget mig meget livsglæde.

Jeg er virkelig skuffet over sygehuset, jeg føler ikke de har gjort nok for at hjælpe mig. Jeg ved at fysioterapeuten virkelig følte med mig og prøvede alt hun kunne for at lindre min smerte. Men når de 1 år efter kan se at deres behandling ikke hjælper, burde de jo finde ud af hvordan jeg så kan hjælpes, er det måske ikke det, de er der for…… ?

Jeg starter op på arbejde efter påske og jeg glæder mig helt vildt meget :o)
Jeg har skrevet denne historie, fordi jeg sad og googlede nettet efter en sygdomshistorie der mindede om min. Det kunne jo være at jeg kunne finde nogle forslag til behandling der kunne have hjulpet mig. Men der var ingen ting at finde derude i cyberspace, jeg håber nu at jeg med denne her historie kan hjælpe andre.





6 kommentarer:

  1. Puha, det lyder hårdt! Hvor er det fedt du selv har fundet en behandling der hjælper! Jeg syntes det er rigtig flot at du skriver dette indlæg for at hjælpe andre! Jeg har selv prøvet at sidde og søge nettet tyndt for sygdomshistorier og alternative behandlinger da jeg fik konstateret PCOS og det hjælper virkelig at kunne læse om andres oplevelser.
    Krydser fingre for at det fortsat vil hjælpe på dine smerter.
    KH Line

    SvarSlet
  2. Pyhaa en sygdomshistorie. Det må være hårdt... Jeg håber virkelig at den nye behandling hjælper dig så du kan komme videre med dit liv. Rigtig god påske og held og lykke med jobstart.

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at læse du har det bedre! :) Og jeg tror også sygehusene spænder ben for sig selv, når de ikke tager alle mulighederne til overvejelse, så som de mere alternative behandlinger! :)

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare super fedt for dig...
    er selv i sygehus-systemet og det er godt nok til at får dårlige nerver af ;0)
    Knus herfra - krydser fingre for dig at det varer ved

    SvarSlet
  5. Tak for jeres søde kommentarer, det varmer virkelig at der er nogen vil tage sig tid til at læse min historie :o)og dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der har døjet med sygdom og også med systemet :o)

    SvarSlet
  6. Uha hvor har du været meget igennem. Ønsker dig alt godt :)

    SvarSlet