Vi laver om og laver om og......

mandag den 12. marts 2012

Selvom vi har boet i vores Villa Dallbo siden 2008, syntes jeg ikke rigtig at vi nogensinde bliver færdig med indretningen osv.

Vi har et 2 etagers hus, hvilket betyder at legetøjet er nedenunder i stuen/køkkenet. Der er faktisk sket mange ændringer i legehjørnet de sidste 2 år i takt med at Alberte bliver større og større. I weekenden er legekøkkenet flyttet ud i køkkenet og i legehjørnet er der kommet voksdug på bordet så det danner rammen om et tegnehjørne og i den anden ende står der puslebord og dukkevogne og plads til at lege.



Jeg er slet ikke færdig endnu, kun lige startet. Nu skal jeg have fundet nogle fede opbevaringskasser, en lille opslagstavle osv til Albertes hygge hjørne.

I starten havde jeg en stil der var et miks af svensk/rustik/romantik, jeg syntes det passede til huset og det syntes jeg stadig at det gør. Men jeg har jo ændret stil med tiden og der har været lidt retro inde og vende, og jeg vil egentlig gerne have det ind uden at det bliver alt for mange farver.
Nu har vi lavet lidt om, billedevæggens hvide rammer skal skiftes ud med sorte. Indholdet i rammerne skal også skiftes ud og jeg leder og leder efter noget fedt til rammerne... gode ideer modtagers gerne :o)



Jeg har købt en ny kommode til stuen, planen er at den skal males sort i påsken og så skal der nogle fede porcelæns greb på. Måske i hvid og gul eller hvid og mint... det har jeg ikke besluttet endnu.

Maleriet der hænger på væggen har jeg lånt, så vi kan se om det er et vi vil have hængende. I starten syntes manden min at det var lidt tøset med det pink i billedet. Men her over weekenden har han ændret lidt mening... Så tror vi køber det, jeg er vild med det. Hun er dygtig hende sanne :o)


På torsdag har jeg fødselsdag, endnu et år i" lyv i tyverne", helbredet er ikke 100% endnu, nerven sidder stadig i klemme og jeg har konstant smerter i venstre side. Jeg har bestemt at jeg vil prøve at leve så normalt som muligt, jeg starter på arbejde efter påske og så vil jeg glæde mig over alle de skønne ting i livet og glemme smerterne.

Jeg håber I nyder det dejlige solskinsvejr.

Ps. Beklager det ringe billeder, jeg har endnu ikke fået lavet mit kamera - tror det koster en kamel at få det lavet. ØV ØV hvor jeg savner det.






5 kommentarer:

  1. Man bliver aldrig færdig med at lave om og indrette - I takt med at vi selv og vores børn bliver ældre opstår der nye behov og vi ændrer smag og stil konstant:-)

    Med hensyn til dit kamera, så kan du redigere lidt i dine billeder inden du ligger dem på bloggen, så skal du se at med selv et dårligt kamera kan du lave nogle fine billeder:-)

    Har du set at Louise har lagt nogle rigtig fine illustrationer ud på hendes blog til fri afbenyttelse - Måske kan du bruge nogle af dem i dine rammer på væggen.

    http://frk-trillingsgaard.blogspot.com/2012/03/fra-mig-til-dig.html

    Og så til sidst øv, øv, øv med den ryg - Håber virkelig snart det går i orden for dig det hele:-)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare hyggeligt ud.

    Ja! som Dorthe skriver, så tror jeg heller aldrig man bliver færdig med at indrette, når man er færdig det ene sted, så får man lyst til at komme igang det andet sted.

    Det da træls med din ryg, håber snart det bliver bedre.

    Ha´en dejlig dag

    Knus Susi

    SvarSlet
  3. Hvor ser der dejligt ud hos jer. Jeg synes, som dig, at man kan blive ved med at indrette. Jeg tror, at når man er en kreativ og farverig sjæl, så er det svært at stoppe med at blive inspireret og med at eksperimentere i hjemmet.
    En god side med billeder er "feedyoursoul.com. Der kan man printe billeder ud helt gratis i pdf format.

    SvarSlet
  4. Det ser rigtig godt ud (0:
    Bruger du ikke dit kamera på din iPhone? Det er faktis et ganske udmærket kamera.
    Så må du have en dejlig dag på torsdag (0:
    Knus Sanne

    SvarSlet
  5. Dorthe: Tak for linket. De er super fine og vil helt sikkert pynte på væggen :o) Ja, jeg må altså igang med det redigering, indtil jeg får lavet det kamera igen :o)

    Susi: Tusind Tak, håber det bliver rigtig hyggeligt når vi engang bliver færdige og fundet en stil vi begge er glade for :o)

    Louise: Tusind tak for linket, der er virkelig mange fede billeder!! Tror du har ret i at kreative mennesker stopper bare aldrig - heldigvis syntes jeg :o)

    Sanne: Ja, syntes du ikke maleriet passer super godt der :o) Han er næste overtalt :o) Jeg brugte faktisk kameraet på min tlf, men jeg tror ikke lyset var så godt da jeg tog billederne. Har prøvet med det der hedder vintage cam i dag, håber de bliver bedre :o)

    SvarSlet