Æblemol...

søndag den 23. september 2012

Vi har været på æblemol i dag. Vores æbletræ er ikke så stort endnu, vi er heldige hvis der kommer 3 stk æbler på det i år. Så det var skønt da en tidligere kollega tilbød at vi bare kunne komme og hente alle hendes æbler. I dag fik vi lavet lidt most af dem og i løbet af ugen vil jeg lave grød og tærter til fryseren.




Modig ❤

torsdag den 20. september 2012

I søndags var vi i biografen med Alberte for første gang. Vi var inde og se modig i 3D, og der blev hygget med popcorn og snoller som der hører sig til på en biograftur.

Det var en super oplevelse for Alberte og det er bestemt ikke sidste gang, vi tager i biffen og hygger alle tre. Er sikker på der nok skal komme nogle weekender hvor vejret indbyder til indendørs hygge ❤





På sådan en hyggelig regnvejrsaften.....

tirsdag den 18. september 2012

Sidder jeg leder efter en god opskrift på suppe - skriv gerne hvis du ligger inde med sådan en :o)
- og kigger på nogle skønne billeder fra en tur i skoven i lørdags.

Jeg elskeeeer bare efteråret og kan slet ikke få nok at at komme i skoven og være udenfor ❤














Nyt værelse ❤

søndag den 16. september 2012

Så kom vi lidt igang med det nye værelse til Alberte.

Vi mangler at sætte radiator op, gardiner, ny lampe i loft og væg. Jeg leder efter et lille bord med stol og lidt småting. Men nu er vi da kommet igang :o)

Opdagede til min store ærgelse at efter vi har lavet sengen om til juniorstørrelse er sengetæppet for lille øvøvøv :o(

Rummet er meget større end hendes gamle værelse og det er så dejligt lyst og rummelig, er sikker på det bliver et hit hos Alberte når vi bliver færdig med indretningen :o)





Loppefund ❤

lørdag den 15. september 2012

Jeg har været forbi min favorit loppebutik, jeg finder altid gode loppefund derinde til billige penge :o)

Vi er ved at lave Albertes værelse om, ja det har vi faktisk været i noget tid nu. Men med opstart på job efter sommeren har det været svært at finde tiden til det.

I formiddag dag har vi været til fødselsdags brunch hos Oldemor og efter vi kom hjem skulle Alberte have sin lur, manden havde en aftale så jeg så hurtigt mit snit til at komme igang med at male :o)

Sådan her ser det ud indtil videre....


Ny tradition ❤

fredag den 14. september 2012

Da vi skulle fejre Albertes fødselsdag, ledte jeg efter en virkelig god opskrift på fødselsdags boller. Jeg plejer at bruge opskriften fra amos bagebog, men hver gang jeg bager dem, blev de flade som pandekager ( sikkert mig der har gjort et eller andet helt forkert )

Det lykkedes mig at finde en virkelig god opskrift og fik bagt nogle fantastiske gode fødselsdagsboller som fik meget meget ros. De ligger sig tæt op af dem man kan købe hos slotsbageren i Aalborg  :o)

Jeg fandt opskriften hos mad med hjertet og den vil jeg dele med jer. De er helt perfekte til hygge her i efterårsregnen med en dejlig kop varm kakao med masser flødeskum, shhhh ;o)

Denne her omgang er bagt til vores oldemors fødselsdag i morgen  


Jeg har ændret lidt på opskriften og de er bare helt perfekte nu :o)

Store luftige fødselsdagsboller - 14 stk

* 50 gram gær
* 100 gram sukker
* 4 dl kærnemælk
* 1 tsk groft salt
* 1 tsk kardemomme
* 2 spsk sukker
* 2 æg
* ca 800 gram mel
* 1 æg til pensling

How to...

1) Smelt smørret og bland det sammen med kærnemælken.
2) Smulder gæren ud deri og rør til det er opløst.
3) Rør sukker, salt, kardemomme og æg deri ( jeg har ikke røremaskine, så her bruger jeg håndmixer )
4) Ælt mel i dejen, lidt af gangen til den er tyk som en grød. Ælt resten af melet i lidt efter lidt til dejen er lidt klistret. Ælt den grundigt i 10 min - 5 min hvis du har en røremaskine.
5) Lad dejen hæve tildækket i en skål i 1 time.
6)Del dejlen i 14 stykker og form den til boller-
7) Lad bollerne hæve på bagepladen i 30 min.
8) Pisk et æg sammen og pensel forsigtigt bollerne.
9) De bages ved 200 grader i ca.12 min, til de er gyldne og lyder hule når de bankes let under bunden.


God fornøjelse :o)

♥ 3 års Fødselsdag ♥

onsdag den 12. september 2012

♥ I Fredags blev min lille Tulle 3 år ♥ 

 07.09.09 kl.9.51 blev jeg MOR for første gang og hvert sekund sammen med hende er fantastisk. Hun er det bedste i min verden 

Vi vækkede hende med fødselsdagssang og pakker i sengen, det er så skønt at se det lille glade ansigt der bare er så spændt på at se hvad der gemmer sig i pakkerne.

 Morgenbordet var dækket aftenen før, vi har en fødselsdags dækkeserviet som følger fødselaren hele dagen, det er en min oldemor har lavet og den har stor betydning og det er en fast tradition at fødselarens plads er dækket med den ♥ 

Efter en masse leg og hygge, bagte vi fødselsdagsboller og en kagepige og lavede varm chokolade med masser af flødeskum til den nærmeste familie kom og fejrede Alberte om eftermiddagen. Til aften havde Alberte bestilt hjemmelavet pizza med skinke og champignon  og i dagens anledning spiste vi i stuen mens vi så Alvin & the chipmunks og bagefter spiste vi masser af blandselv slik fra døgneren 





 Lørdag kom  hele familien og fejrede Alberte om eftermiddagen. Menuen stod på boller, både almindelige og chokoladeboller, kagekone og pippi langstrømpe kage og masser af varm chokolade med masser af flødeskum.



 Alberte havde en rigtig dejlig dag og da det var puttetid gik der ikke mange sekunder før den 3 årige prinsesse var i drømmeland 


Et skønt tæppe ❤

torsdag den 6. september 2012

Disse skønne tæpper lå bag i en kammerats arbejdsbil. De blev brugt til at pakke ting i der skulle flyttes og skulle egentlig bare smides ud. Næh nej du, jeg syntes de er så skønne og jeg glæder mig at putte under dem på sofaen sammen med en god film og en skål popcorn her i efteråret ❤ Dejligt vi alle ikke har samme smag.

Køkkenhjælp ❤

tirsdag den 4. september 2012

Nyder at Alberte gerne vil hjælpe til i køkkenet med at lave aftensmad. Man får så mange gode samtaler når man står og kokkerere ❤

Nyt Familiemedlem.....

mandag den 3. september 2012

Vi har fået et nyt familiemedlem, hendes navn er Merida og er en skotsk prinsesse.
Hun er heltinden i en ny  Disney/Pixar biograffilm, endelig en pige heltinde :o) Filmen havde premiere den 30 august og hedder modig og vi glæder os til at tage Alberte med i biografen for første gang for at se filmen :o)

Merida er med allesteder sammen med Alberte, når vi er ude og handle sidder hun bag på cyklen, når vi er til familiefødselsdag er hun med under armen og  selv når vi spiser sidder hun med. Men det bedste er alle de dejlige stunder god leg Alberte har sammen med Prinsesse Merida. Elsker når fantasien får frit spil og der bare leges og hygges i legehjørnet. 

Her er lidt glimt fra en weekend med masser af leg :o)