En vinsmagning du aldrig glemmer....

tirsdag den 10. december 2013

( Indlægget er ikke sponsoreret )

I slutningen af oktober var vi i sommerhus i Lønstrup med vores rødvinsloge. Det var vores tur til at planlægge weekenden, og da vi kalder os for rødvinslogen og vi alle er helt forelsket i Italien, både maden, vinen og landet og min helt store forelskelse i de gamle fiat500 så måtte temaet jo være Italien. Vores rødvinsloge består af fire vennepar og hver tredje måned skiftes vi til at planlægge en weekend for logen og alt skal være hemmeligt 

 Lørdagens hemmelige arrangement var vinsmagning med Quist Wine. Det var et helt igennem fantastisk arrangement som vi virkelig kan anbefale til alle der har en kærlighed til Italienske vine 

Hvis du står og mangler en julegave ide, eller gerne vil lave et hyggeligt arrangement med venner så kan jeg helt klart anbefale en vinsmagning med Quist Wine.

Du kan læse mere på Quist Wines hjemmeside eller på deres Facebook.



Quist Wine består af parret Lene & kim og deres fælles passion for det italienske køkken og vine. Det er tydeligt at de begge brænder for Italien og alle deres lækre specialiteter og vine. De rejser selv rundt i landet med en autocamper og besøger små og mellemstore vingårde, og kun særligt udvalgte vine får lov at komme med dem hjem til Danmark.

Til vores vinsmagning havde Lene & Kim medbragt lækre oste og salamier som de selv har hentet i Italien, hjemmelavet tomatmarmelade, hjemmebagt brød, lækre tapanader, oliven de selv har plukket og en hel masse andre Italienske lækkerier. Det var virkelig guf for ganen.





Vi smagte på en hel masse lækkert vin som Lene & Kim selv har håndplukket og importeret fra de små og mellemstore familie vinerier. Lene & Kim udvælger de vinproducenter hvor kvaliteten og kærligheden til håndværket vægtes højere end kvantiteten - samt vinmagere som ligger vægt på at leverer det ypperste til den rigtige pris og som alle har en historie de vil fortælle med deres vin. De smagte helt fantastisk!









Vi kom med på en spændende vinsmagningsrejse, med en masse skønne historier fra de vingårde Lene & Kim havde vin med fra og om hver enkelt vins produktion, de forskellige druesorter, jorden og klimaet. Det var virkelig spændende og lærerigt at lytte til og man følte man selv sad i Italien og nød et glas lækkert rødvin.




Mangler du en en god rødvin til en speciel lejlighed eller er du i tvivl om hvilken vin du vil servere til juleaften så klik dig ind på Quist Wines julewebshop og få en masse dejlig inspiration.Eller er det tid til en hyggelig aften sammen med vennerne så kan du på Quist Wines hjemmeside læse mere om deres fantastiske vinsmagning.

Vi har allerede valgt vinen til nytårs aften og vi glæder os til at nyde den sammen med gode venner 


















1 kommentar:

  1. Mums - skønne billeder. Her i huset elsker vi også alt ved Italien - næsten - for jeg drikker ikke rødvin. Til stor sorg for min mand - der så må drikke den alene :) Lyder ellers hyggeligt med jeres vinsmagning.

    SvarSlet