Juleønsker til Julemanden....

fredag den 6. december 2013



Midt i november kom legetøjs kataloget fra toysRus  og Alberte brugte flere dage på at sætte krydser ved alt det hun ønskede sig. Det var rigtig hyggeligt og der var rigtig mange krydser....


Jeg selv syntes det er svært at finde ud af hvad vi skal give hende, hun har meget legetøj men hvad passer til en 4 årige Pippi prinsesse......


Jeg kan godt se at der er sket en ændring i hendes leg i den seneste tid. Hun leger meget mere med dukker og hun passer og plejer hendes bamser/heste. Hun leger læge, frisør og sidder rigtig meget og tegner selv. Vi kan sidde og spille vendespil og hun elsker at få læst bøger. Hun er en haj i et køkken og deltager rigtig meget i madlavningen, hun øver og øver i at skrive bogstaver, leger med perler og så elsker hun at slappe af foran fjernsynet med film eller ramasjang eller med hendes Ipad. Hun elsker at klæde sig ud og så er hun en værre klatretyv, hun sidder altid i det højeste træ når vi henter hende i børnehaven.
Så hun er jo en pige med fart over feltet og hun kan selv en hel masse ting nu.

Jeg søgte lidt på nettet omkring 4 årige og deres udvikling og hun er jo lige præcis der hvor hun skal være.

Det smarte inde på toysRus hjemmeside  er at man kan klikke ind på alder. Så jeg skrev 4-5 årig og der var jo flere tusinde muligheder og en masse gode ideer.

Jeg faldt også over denne spændende side her, og her er der nogle ideer til adventsgaver og julegaver. Hun er selv begyndt at give udtryk for at hun godt kunne tænke sig nogle spil og puslespil, og det er jo en super god måde at øve sig i at sidde stille og holde fokus og så er jo super hyggeligt at sidde sammen som en familie og samle puslespil og drikke varm kakao her i december.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar