Ugen der gak....

søndag den 31. marts 2013

Vi har nydt påskeferien og vi har nået det hele ( på nær den der store forårs rengøring,  bagning til fryseren og oprydning i tøjskabene ) MEN Tilgengæld har vi hygge max og det er jo det der tæller :o)

Vores påskeferie har bestået af:
  • Hjemmelavet sushi
  • Hygget i sofaen med dynerne og familiefilm
  • Besøg af påskeharen
  • Lange gåture i skoven og rundt om vores dejlige by
  • Påskefrokoster hos familien
  • Sovet længe
  • DGI - byen i Nordkraft 
  • Spist påskeæg
  • Hygge længe med morgenmad / morgenkaffen
  • Besøg af vores dejligste venner
  • Leg i haven
  • Cafe besøg hos Ulla Terkelsen London ( Jeg elsker deres varme kakao, ved ikke om det er smagen eller det faktum at den er pyntet med flødebolle og skumfiduser ) 
  • Besøg hos skønne venner
  • Aalborg Zoo ( Endelig fik vi købt årskort dertil ) 
  • Tegnet ( også på maven )
  • Daset i sofaen
  • Billetter bestiltter til Cirkus Summarum 
  • Shopping tur ( tøserne, manden var på mountainbike i Hammerbakker ) 
I morgen skal legehuset gøres forårs klar og trampolinen skal findes frem og så skal der slappes af inden hverdagen starter igen.








Sushi Time.... 鮨

tirsdag den 26. marts 2013

I går lavede vi hjemmelavet sushi, det er vores allesammens livret og det er så hyggeligt at gå og lave sammen, man sidder også lidt længere over maden og hygger sig.

Jeg er så glad for at de begge er rigtig vilde med sushi, efter jeg boede i Japan, Tokyo i 1 år som Rotary exchange student helt tilbage i 1996/1997 er det bare dejligt at noget at det jeg tog med mig hjem som gode minder og oplevelser er en del af vores liv nu. 

Alberte og jeg startede med at lave risene om formiddagen. Det kan godt tage lidt tid med at få dem vasket og lavet færdig.

Sådan laver vi risene:

Ingredienser
  • 500g sushi ris ( Vi bruger ris af mærket Blue Dragon )
  • 8 dl iskoldt vand
  • 4 spsk risvinseddike
  • 4 spsk økologisk rørsukker (eller alm. sukker)
  • 1 tsk salt



Fremgangsmåde:

  1. Inden du går i gang med at vaske risene af, så lav en skål med risvineddike og sukker og lad det stå og opløse sig selv
  2. Sushi risene vaskes grundigt under koldt vand indtil vandet ikke mere bliver mælkehvidt (Det kan godt tage lidt tid, jeg skifter vandet ca. 10 gange).
  3. Derefter lader du risene stå i skålen med koldt vand i 20 min. Skyl risene 1 gang bagefter.
  4. Hæld risene i en gryde sammen med 8 dl koldt vand. Kog det op og lad det koge i 10 min med låg over. Lad være med at løft låget og røre rundt i det, det bliver bare til grødris så.
  5. Lad gryden stå med låg på i yderligere 20 min inden du løfter låget.
  6. De kogte ris vendes ud i et stort fad hvor det skal stå og afkøles.
  7. Risvinblandingen hældes over risene og røres forsigtigt rundt.
  8. Lad risene køle af udenfor køleskabet. Lad være med at komme dem i køleskabet!!!
Fyld: 

Vi bruger: 
  • sukker-ærter 
  • agurk 
  • asparges 
  • forårsløg 
  • avocado
  • Alt er skåret i lange “tynde” stimler, så det let kan puttes i rullerne i forskellige kombinationer. 

Der skal selvfølgelig også noget rå fisk i, vi bruger: 
  • tun
  • laks 
  • Er man ikke til rå fisk, laver vi også: 
  • tun, rørt op med mayonnaise og hvidløg 
  • rister en laksesteak på panden og rører det samme med mayonnaise og krydderi
  • krabbekød som vi rører sammen med mayonnaise
  • tigerrejer som vi panere så det bliver crispy lækre og sprøde

OBS: Normalt så siger man at den fisk man bruger i sushi skal have været nedfrosset i minimum 24 timer inden brug for at undgå parasitter. 

Udover fisk og grønt, bruger vi: 
  • omelet ( æg & sake ) 
  • sesamfrø til at komme i rullerne, 
  • Vi laver en krydder mayonnaise med miracle wip og chilikrydderi som smags forstærkere






Fremstilling:

  • Ved fremstillingen af makiruller benyttes en lille fleksibel bambusmåtte
  • På måtten placeres et stykke noritang, hvorpå risene fordeles ud med fingerne. 
  • Risene skal ikke fordeles ud på hele tang pladen, der skal være nogle cm i begge ender der er fri for ris. 
  • Ovenpå risene lægges rækker af f.eks. tun, laks, avokado, agurk, mayo el. lign. 
  • Derefter rulles der fra den ene ende.
  • Rullerne skæres ud i skiver, og anrettes. 
  • Rullerne kan laves så noritangen vender enten udad eller indad. 
  • Ved varianten hvor noritangen vender indad rulles makien ofte i hvide og sorte sesamfrø, dette både ser flot ud, og tilfører en god smag.

Husk: At sætte en lille skål ved hver kuvert, til soya og wasabi. Man hælder soya op i skålen og kommer en lille klat wasabi i skålen og rører rundt i det med dine pinde indtil det er opløst. Hvor meget der skal i er svært at sige, det er en smagssag, så prøv dig forsigtigt frem, det er meget stærkt!!! 




Sushi Typer:

Vi lavede almindelige maki ruller og dem med omeletten på hedder Nigiri. 

Der er forskellige maki typer:
  • Uramaki – også kaldet inside out maki, har nori (tangen) på indersiden af risene og 2 eller flere slags fyld.
  • Hosomaki – små makisushi med en diameter på ca. 2 cm og indeholder typisk kun en slags fyld.
  • Futomaki – store makisushi med en diameter på ca. 4 cm og med 2-3 slags fyld.
  • Temaki – kegleformede håndruller, ca. 10 cm lange, hvor fyldet stikker ud i den ene ende.Spises generelt ikke med spisepinde, men med fingrene.
  • Kaburimaki – er en uramaki, som får lagt et lag af fisk oven på toppen, hvilket gør den mere dekorativ.

Nigiri:

Nigiri er små klumper af ris hvorpå der lægges skiver af rå, røget eller marineret fisk, eller evt. kæmperejer eller andre skaldyr. Pålægget kan evt. sættes fast med et tyndt bånd af noritang som vikles hele vejen rundt om ris og pålæg. ( se billede )



Diverse sushi opskrifter:


Omelet / Tamago:
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk soya
  • 1 spsk sake
2-3 æg
Slå æggene ud i en skål, pisk godt sammen med sukker, soya og sake.
 
Varm fedtstoffet på panden og hæld æggemassen ud på den. Når massen er stivnet foldes den forsigtige over i den ene ende af panden. Hæld så mere æggemasse på den tomme halvdel af panden, og når den er stivnet, foldes den forsigtigt over den anden halvdel. Og sådan bliver man ved til der ikke er mere æg.
 
Skæres i passende stykker og serveres oven på en formet sushi-ris. Bind evt. et stykke tang, som et mavebælte, omkring den færdige sushi." se billede :o)

Spicy Mayo:

x antal spsk mayonnaise ( Kommer an på hvor stor mængde sushi der skal laves )
Enten røres det sammen med chilikrydderi el. paprika og cayennepeber. Det kommer lidt an på hvad der er i krydderi skabet.
Det hele røres sammen og smøres inden i makirullerne sammen med det andet fyld. 

 Crispy Ebi - panerede rejer:

  • X antal rejer
  • Lidt hvedemel
  • æg 
  • alm.rasp
  • salt & peber
  • Olie til friturestegning ( solsikkeolie )
Begynd med at skylle rejerne først, pil dem hvis du har købt dem med skal. Vælg selv om du vil lave dem med eller uden hale på. Nogle skære et snit i bugen så de kan rettes ud, vi glemte det den her gang. Opvarm en passende mængde olie i gryde eller wok - rejerne skal være dækket af olien.

Vend rejerne i hvedemel, derefter i det piskede æg og til sidst i raspen blandet med salt & peber. Når olien er varm ( sæt en reje ned i olien, hvis det syder omkring den er olien klar ) lægges rejerne forsigtigt i olien. Læg 5 stykker i af gangen. Når de er gyldne og færdige lægges de på et stykke køkkenrulle til afdrypning og drys dem med lidt groft salt.

Husk at klippe halerne af inden du ligger dem inden i dine ruller :o)

Japansk Kultur:
  • Måltider i Japan traditionelt begynder med sætningen itadakimasu          いただきます ) (bogstaveligt, "jeg ydmygt modtage"). Den sætning er magen til "velbekomme".
  • Efter et måltid, er det også høfligt at sige Gochisōsama-deshita             ごちそうさまでした ) som er en respekt for den der har lavet måltidet.
  • Det anses for høfligt at rydde ens tallerken, ned til det allersidste ris korn. Det er uhøfligt at udvælge bestemte ingredienser og lade resten ligge. Man skal tygge med munden lukket.
Hilsner:
  • Ohayo gozaimasu おはようございます) - Godmorgen
  • konnichiwa こんにちは) - God dag eller God Eftermiddag
  • konbanwa 今晩は) - Godaften
  • oyasumi Nasai お休みなさい) - Godnat




Photos by Ehlers....

mandag den 25. marts 2013

Jeg elsker billeder, elsker at forevige minder og elsker at have billeder at gode minder og stunder i glas og ramme.

Da Alberte var lille bette, fik vi taget en masse skønne billeder af hende, af fotograf Anders Ehlers
et af dem fik vi forstørret op i 50 x 75 cm og det hænger så fint i vores stue og jeg elsker at have det tæt på, det er forbundet med så meget lykke, glæde og kærlighed og jeg mindes den første tid som nybagte   forældre 



 
Udover dette billede fik vi taget en masse andre, her er et lille udpluk af dem 



 Men nu er jeg måske på udkig efter lidt nyt og anderledes billede og er igen faldet pladask for Anders Ehlers hjemmeside. Hvis du er på udkig efter en fotograf der kan lave nogle virkelig fede billeder hvor der er tænkt ud af boksen, så er Anders Ehlers helt sikker noget for dig, kig ind i hans galleri og få en masse inspiration.











prøve....

fredag den 22. marts 2013

Bloglovin....

Da google Reader har annonceret at de lukker d. 1/7 vil jeg opfordre alle til at følge min blog via bloglovin' i stedet. 

Bare klik på Bloglovin ikonet nedenunder og du kan blive ved med at følge mine indlæg!

Tusind tak til alle jer der følger min blog!



Røv forkælet......

mandag den 18. marts 2013

Jeg føler mig som den heldigste i hele verden! Jeg har haft den dejligste fødselsdag med min dejlige familie og fået de dejligste pakker,2 af dem skulle jeg selv bestille og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til at modtage dem 

Dagen startede med morgensang og hyggelig morgenmad efter arbejde stod den på hygge med den nærmeste familie og lørdagen kom hele familien 22 stk til fødselsdag :o) Jeg elsker alle de traditioner der er ved fødselsdag og hyggen med alle dem man holder af.





Et lille udkast af alle mine dejlige pakker, nu glæder jeg mig til at gå og finde ud af hvor de skal placeres :o)







Dukan kuren.....

søndag den 10. marts 2013

Min kur fra start til slut.......

I morgen starter min mand og jeg på Dukan kuren. Manden min vil gerne smide 10 kg inden sommer og jeg SKAL smide 15 kg. 

Vi har valgt Dukan kuren, fordi man her ikke skal veje maden og købe alle mulige ting. Den er meget simpel og nem at komme igang med.







Kuren delt op i 4 faser:

Angrebsfasen - som giver et stort vægttab til at starte med og er med til at motiverer, så man holder kuren.

Vekselfasenhvor du opnår din ønskede vægt og får introduceret nye mad- og motionsvaner.

Konsolidationsfasen - som hjælper dig med at holde vægten.

Den permanente stabiliseringsfase - som du skal følge resten af livet, så man sikrer, at man ikke tager på igen.

Inden man går igang med kuren er det en god ide at gå ind på dukan diets hjemmeside og indtaste dine oplysninger. Når du har gjort dette, får du en oversigt over hvor længe du skal være i de forskellige faser :o)

Hvis du vil vide mere og få gode fif og råd så kig ind på denne danske hjemmeside fyldt med alt der er at vide om kuren

Jeg skal være i fase 1 i 6 dage og de starter i morgen :o)

Madplanen for i morgen:

Morgenmad: Scramble æg

Frokost: Tun med hytteost

Aftensmad: Kylling med krydderurte dip

Mellemmåltider: Kogt hamburgeryg

Hvis alt går som det skal vil jeg have opnået mit vægttab den 11/7 - 2013 :o)
Jeg vil under fanen slankedagbog løbende opdatere kostplan og vægttab :o)

Kryds fingre for mig 

Blogtræf - ses vi, det håber jeg.....?

fredag den 8. marts 2013

Søde Lone med bloggen I lones fodspor har arrangeret blogtræf. Jeg deltog sidste år og det var helt fantastisk - så er du blogger eller Instagrammer, så skynd dig at tilmelde dig :o) der er 45 pladser.




Tilmeldings oplysninger findes på Lones Blog, klik på billedet så kommer du direkte til Lones Blog :o)

Jeg håber vi ses, det er et super hyggeligt arrangement, med lækker mad og skønne workshops :o)

Drengerøv & Datter...

onsdag den 6. marts 2013

Sidder og ser tv2 programmet Drengerøv & Datter. De er i Japan denne her gang, så jeg måtte bare se det.
Det er slet ikke til at forstå at jeg har boet lige der midt i Tokyo, i 1 år af mit liv fra jeg var 16 år til 17 år, helt alene. Dog fik jeg 4 japanske familier gennem mit ophold :o)

Jeg håber jeg en dag kommer tilbage, men indtil da må jeg nøjes med at se det når der er programmer i tv :o)

                                                  Et af de mange smukke templer i Japan
                       Det er så smukt når alle kirsebær træerne er sprunget ud, det flotteste syn!!
                                           Gas Panic i Roppongi, vores favorit gå i byen sted :o)
                                       Harajuku, stedet hvor jeg fik lavet min første tattovering :o)
                             Shibya, hvor jeg stod af subwayen hver dag for at komme i skole.
                                            Yndlings underholdningen, var karaoke barerne :o)
                                                     Skønne udflugter med skolen :o)
                                                En klassisk " Bento " aka madpakke :o)
                                                               Japansk Kultur :o)
                                                          Min skole Aoyama Gakuin

Kort over subwayen i Tokyo, der gik lige et par dage før jeg kunne finde vej selv :o)

Sommer & Cirkus...

mandag den 4. marts 2013




Jeg kan huske da jeg som barn var i cirkus hver sommer, det var en kæmpe oplevelse og det var en skøn tradition. Sidste år nåede vi aldrig i cirkus med Alberte, men i år har vi bestemt os for at notere datoen i kalenderen og så skal det være en ny sommer tradition hos os. 

Lige nu fra den 28/2 til den 20/3 ( eller indtil der bliver udsolgt ), giver McDonalds en gratis børnebillet         ( værdi 130 kr) til Cirkus Benneweis, hvis man køber et Happy Meal. Jeg syntes det er så god en ide og der er virkelig penge at spare :o)

Cirkus Benneweis kommer til Aalborg den 20/6-23/6, Brønderslev den 26/6 & Dronninglund  den 4/7.

Ihh, jeg glæder mig, der er bare noget nostalgisk & hyggeligt over et cirkus