Del 1: Min Nutrilett Diæt

mandag den 26. august 2013

I sidste uge modtog jeg en stor pakke med Nutrilett slankeprodukter. Jeg er blevet tilbudt at teste Nutrilett diæten. Jeg var hurtigt til at sige ja til tilbuddet men tænkte samtidig på alle de gange jeg har startet op på en "kur" som jeg ikke kunne holde. Jeg glæder mig til projektet men frygter samtidigt for den kamp jeg ved jeg skal igennem. Jeg vil løbende opdatere fra min hverdag og fortælle om de op og nedture jeg helt sikkert løber ind i. Jeg håber at I vil følge med på turen Emoji



Hvad er Nutrilett?
Nutrilett består af en række slankeprodukter. Man kan enten spise det til alle måltider og dermed være på en " lav kalorie indtag " diæt eller også kan man erstatte nogle af sine måltider med Nutrilet´s produkter. De anbefaler at man kun anvender kuren i op til 3 uger. 
 
Produkter
Nutrilett diæten består af shakes - kakao eller jordbær, smoothies - Mochaccino kaffe & chokolade, chokolade & bær, suppe - Italiensk tomatsuppe & Bars - caramel, mørk chokolade, crunch, creamy caramel & chokolade chip cookie bar.
 
For at opnå det bedste resultat skal man helst erstatte alle måltider med Nutrilett produkter.
 
Min første dag





kl.6.30 - Jordbær Shake
kl.9.30 - Bær Smoothie
kl.12.00 - Italiensk tomatsuppe + en skål grøntsager
kl.13.00 - Mochaccino smoothie
kl.14.20 - Crunch Bar + et lille bette mikroskopisk stykke kage, man kunne tage det med en pincet så lille var det men min sukker afhængighed kunne ikke styre sig ævævævævæv!!!
kl.17.30 - Aftensmad med familien, pasta med tomatsovs, ærter, champignon og pølser.
kl.20.30 - Caramel bar 

Løbende har jeg drukket vand & kaffe.

Konklusionen på min første dag 
Det er gået overraskende godt, det mætter ok og det smager super godt, det har ingen medicinsk eftersmag men smager som en milkshake og barrene smager ligesom slik. Suppen var særdeles velsmagende og for at variere den kan man jo komme lidt grøntsager ned i suppen.


Så alt i alt en ok første dag.
 
Hvis du ønsker at følge min og andres kamp mod kiloene via Instagram er du hjertelig velkommen Emoji Mit brugernavn er villadallbo og billederne er hashtagget med #hephepnutrilett & #taberklubben