Sundhed og vægttab

mandag den 31. oktober 2016

Sundhed og vægttab

Pyyyy jeg skal smide 20 kg efter mine to sidste graviditeter…. Faktisk har jeg nok ikke engang tabt mig efter min første for syv år siden men shhhhhhhh.

Anton og Villads kom jo lige efter hinanden, der er 15 mdr mellem dem så min krop havde kun 6 mdr hvor den ikke var gravid og der nåede jeg ikke at tabe dem alle så nu er der altså 20 kg der skal af – pokkers også at det marabou daim smagte SÅ godt.

Jeg har tidligere trænet en del og på sidelinjen døjet med mit knæ, så nu er jeg startet op med gå ture med barnevognen fordi jeg tænker at min krop jo har en del ekstra baggage for tiden så det der med at starte op med at løbe det tør jeg ikke, jeg er bange for at min krop / knæ bliver overbelastet.
Men er der en bedre start på dagen end at gå i rask tempo i det smukke efterårsvejr, farverne er SÅ fantastiske og der er helt stille ude på landet og luften er så frisk – det er så skønt at komme hjem med røde kinder og nyde en kop varm the – den bedste start på dagen.


Mit knæ er begyndt at drille lidt, jeg går ca. 10 km og det begynder at drille mig efter 30 min så nu har posten været forbi med en pakke med sportstape. Jeg har aldrig brugt det før men har fået det anbefalet så nu håber jeg det kan gøre en forskel på min gåtur i morgen……





Rigtig dejlig dag til dig
Kærligst Kathrine 








Skønhed i samfundet....

mandag den 24. oktober 2016


Skønhed i samfundet....

Jeg elsker at sætte mig på en cafe eller en bænk i gågaden og især på strøget i kbh – jeg elsker at se folk, deres stil og forskellighed. Der er så mange forskellige typer og det er så fedt at der en nogle der tør skille sig ud og udstråle deres personlighed i deres kropssprog og deres påklædning. Desværre er der i vores samfund kommet en holdning til at man skal være åleslank og ligne de modeller der er i medierne som oftest er blevet photoshoppet for sådan kan man altså ikke se ud i virkeligheden. Jeg kan blive rasende over at unge piger tror de skal have ben så tynde som min overarm og have store bryster og læber, det ser så unaturligt ud og de har jo virkelig fået et fuldstændig unaturligt forhold til kroppen.

Den tendens man ser i samfundet, om at man for alt i verden skal lave om på sig selv og sit udseende. Optimere alt, hvad der optimeres kan. Lige fra at få lavet fyldigere læber, få rettet og hvidtet tænderne til at investere i dyrt træningsudstyr, så man kan få abs og thigh gap. Det er blevet enormt legitimt at gå meget op i sit udseende og bruge mange penge på det, hvor det måske førhen foregik mere i det skjulte. Det var ikke nødvendigvis noget man skiltede med. Jeg tænker også på, at f.eks. i Hollywood er man længere fremme med den tendens, fordi mange lever af deres udseende der. Man kan frygte, hvad der kan komme til at ske, hvis samme tilstande med tiden kommer til at blive gældende herhjemme. Og selvom man måske er lidt imod den tendens, hvor unge i 20'erne fylder sig med botox, bruger enorme summer på at tage til tandlægen og får lavet et perfekt smil, så kan man ikke undgå at lade sig rive med. Det er ikke velanset at sige højt, at man ikke træner i et motionscenter eller på anden vis laver motion og spiser proteinpulver.

Jeg syntes min datter Alberte allerede går for meget op i hendes udseende, det er nok ikke helt bevidst med hun er vild med make up og neglelak og ville selv bestemme hvordan hendes hår skulle klippes sidst hun var ved frisøren. Jeg forklarer hende at hun IKKE skal komme neglelak på, det er fyldt med kemikalier og hun er alt for lille til make up. Men hende og veninderne har en fest med at sminke hinanden og det er også svært at fuldstændig at forbyde hende det. Jeg håber at hun kan bevarer en sund tilgang til hendes udseende, vi prøver i hvert fald på at give hende sund holdning til det. Hun er en sporty pige og elsker at dyrke motion som løb og mtb – jeg håber at hun altid vil fortsætte med at dyrke sport på en sund måde og huske på at skønked kommer indefra og ikke fra ens bankkonto!


Alle mennesker er smukke, uanset figur, tænder, hår og læber. Jeg ville ønske at vi som forældre kan lære vores børn at tænke sådan om sig selv og om andre!



Velkommen efterår.....

Velkommen efterår

Tænk engang, så blev det efterår. Den første dag efter efterårsferien er skudt i gang, og der er hverdag igen. Efterårsferien var præget af regn og blæst så der er blevet slappet af og hygget inde i nattøj. Ferie uden planer er det bedste! Jeg holder af efteråret, den er smuk. Den er fyldt med brune, knitrende blade, der bliver knust under mine fødder imens jeg med raske skridt triller med Villads i barnevognen og suger den friske luft til mig. Kinderne bliver røde og farverne er smukke. Inden længe ligger der store bunker af blade som ungerne elsker at lægge sig i eller kaste vidt omkring. Smukke græskar pynter rundt omkring i haverne og æblerne skal hentes ind og bruges i køkkenet.

Jeg elsker dette vejr! Jeg elsker store tykke varme trøjer, at sidde indenfor med enten the eller kakao og kigge på og lytte til regnen og blæsten i flere timer. Hvad er bedre end en kold og grå efterårsdag og bare kunne putte sig under sin dyne og se en god film sammen med familien? Der er altså noget hyggeligt over efteråret, selvom det kan virke lidt trist og tungt når det nu er så mørkt og gråt hele tiden...






Hvert efterår søger jeg nettet tyndt efter hjemmestrik til ungerne, jeg ELSKER hjemmestrik. Det er så pænt og dejlig varmt. Min mormor strikkede til os og jeg elskede de varme sokker og trøjer, desværre er hun ikke hos os mere og der er ikke andre i familien der strikker. Men heldigvis er der en masse skønne grupper på facebook hvor folk sælger deres skønne sager og hvor man kan ligge en forespørgsel op og som regel er der nogen der gerne vil strikke – det er fantastisk. Til begge drenge fik jeg strikket cardigan og buksedragt gennem instagram – behøver jeg sige at jeg er kæmpe fan af de sociale medier hvor man kan søge efter hjælp og hvor folk gerne vil hjælpe! Så selvom jeg hvert efterår er inde og kigge på aftenskoler hvor man kan lære at strikke så får jeg ikke rigtig taget skridtet og meldt mig til så indtil da er jeg taknemlig for at man kan købe sig til lækkert hjemmestrik.

Nu hvor det så småt er blevet koldt og der er mørkt morgen og tidlig aften, bladene er faldet af træerne og vejrudsigten spår der snart kommer frost grader, så nu skal det varme tøj frem og efter jeg så min venindes smukke datter i strik af pladegarn og hende selv i lækker lækker lækker strik i islandsk garn så er jeg blevet inspireret og søger nu med lys og lygte efter opskrifter på strik i pladegarn og islandsk garn.


PS. Har du set denne her boligside ( tror jeg skulle have været ejendomsmælger, elsker at kigge på huse ) 


Nyd efteråret og rigtig god dag til dig 



Fra kageform til topform……

Fra kageform til topform……

Jeg har været gravid i 18 mdr i træk NÆSTEN, Anton var 5 mdr da jeg blev gravid med lillebror Villads så min krop nåede aldrig at blive sig selv igen og jeg nåede heller ikke at tabe mig de graviditetskilo der havde sat sig, så nu er der en del kg der skal arbejdes på at smide. Jeg har et mål og det er at jeg vil have tabt de ekstra kilo inden vi skal på sommerferie, jeg orker ikke en sommer hvor jeg ikke bryder mig om at være i badetøj eller sommertøj, slet ikke når man har tre børn der bare vil bade og bade og bade så vil jeg være med!





Vi går meget op i at vores børn og vi selv får sundt og varieret mad, vi køber kun økologi og får kosttilskud så derfor ligger det mig også meget på sinde at være sund og god ved min krop og derfor vil jeg tabe mig! Alberte er en sportspige og Martin er i topform på MTB så det ligger til familien at være aktive.

Jeg har gået mellem 6-10 km dagligt med barnevognen og har været ude et par gange på mtb og er nu klar til at starte op med løb, mit løbetøj trængte til at blive skiftet ud og det samme med løbeskoene. Jeg har shoppet online, det er nemmest for mig så skal jeg ikke til at starte bilen og kører efter det.
UDSALGSTIP – på den her hjemmeside er der udsalg. Jeg fandt de skønneste tæningsbukser sat ned så jeg købte til både manden og jeg selv, elsker når der er penge at spare!

KOST:
Jeg har købt kosttilskud til hele familien, sidste år var vi så ramte af influenza og forkølelse hele vinteren og så toppede vi den lige med et par omgange omgangssyge og Anton havde mellemørebetændelse hele vinteren så i år gør jeg alt for at forebygge og give dem vitaminer og mineraler igennem kosten og ved kosttilskud.

Til mig selv har jeg shoppet proteindrikke, jeg har tidligere har god erfaring med dem under vægttab. Jeg er ikke den store kødspiser og har svært ved at få protein nok så jeg bruger både proteindrikke og proteinpulver jeg blander op med skyr eller proteinpandekager





Opskrift på proteinpandekager:

Ingredienser:
  • 2 hele æg + 1 æggehvide
  • 1 banan
  • 1 scoop vanilje proteinpulver (ca. 30g)
  • 30g havregryn
  • Lidt sød (stevia/isis/sukrin/agave – eller hvad du nu foretrækker)
Fremgangsmåde:
Blend alle ovenstående ingredienser til dejen er ensartet. Opvarm en slip-let pande ved middelvarme (hvis du ikke har en slip-let kan du bruge lidt fedtstof gerne kokosolie). Hæld dejen op på panden og lav 3-4 mellemstore pandekager og bag dem så de er gyldne på begge sider. Fyld pandekagerne med skyr/græsk yoghurt, frugt, lidt nødder, kokos eller hvad du nu bedst kan lide.  Bon appetit!

Nå jeg må hellere få træningstøjet på og komme i gang med dagen.

Rigtig dejlig dag til dig