Sommer og havehygge

fredag den 3. marts 2017

Sommer og havehygge

Jeg elsker vores have, den er så smuk når alt er sprunget ud og der er fyldt med smukke farver og skønne dufte. Så i år vil jeg virkelig have lavet mig en masse hyggekroge hvor man kan sidde og slappe af og bare nyde at se Alberte, Anton og Villads lege i haven, der skal også laves nogle kroge med skygge så der er mulighed for at Anton og Villads kan stå i skyggen og sove i barnevognen.
Vi har to uges ferie herhjemme så der skal bare grilles, bade og hygges i haven – I love it! Og jeg glæder mig.

Jeg har en hel plan for hvad der skal ske i haven og jeg har allerede allieret mig med min far for han er super dygtig til det med haven.

  • ·        Træterrasse
  • ·        Hyggekroge
  • ·        Stor køkkenhave
  • ·        Bærbuske
  • ·        Stort staudebed
  • ·        Stokroser


 Jeg har to store ønsker:

Jeg drømmer om et drivhus i haven, forestiller mig selv sidde der og nyde en kop dejlig kaffe imens jeg kigger på alle de smukke planter der er rundt om mig. Måske vil jeg sidde der og læse en bog og nyde at jeg kan forlænge sommeren derinde. Jeg vil elske at skulle indrette det til en rigtig hyggelig lille oase med en masse loppefund og lækkert interiør.
Det ville være fantastisk med et drivhus hvor vi kunne plante vindruer, agurker og tomater. Min mormor og morfar havde et kæmpe drivhus og jeg elskede agurkerne og tomaterne derfra, det smagte SÅ godt. Vi har en køkkenhave, 6 højbede hvor vi har gulerødder, ærter og jordbær og hvad vi ellers kan finde på af spændende lækkerier, og det stor nyder vi hele sommeren så måske det ville være et hit hvis vi fik anskaffet os et lille drivhus. Syntes faktisk at det er rigtig hyggeligt at være selvforsynende om sommeren og det giver et eller andet når Alberte plukker ærterne eller gulerødderne til vores aftensmad eller jordbærerne til desserten. Det er som om hun spiser meget mere når hun selv er i haven og hente maden ligesom det hjælper når hun selv er med i madlavningen.

En ting er vi enige om vi må have i år og det er en havepejs, det forlænger sommeraftnerne og det er super hyggeligt med levende ild. Jeg har fundet et stort udvalg af havepejse her så det må vi vist lige kigge nærmere på.





Indlægget er lavet i samarbejde med www.haveglad.dk





Ingen kommentarer:

Send en kommentar